15.4.15

ACROBALANCE - EN AKROYOGA ORIGINS ARTIKEL




Acrobalance er meget tit defineret som kombinationen af Adagio og Håndstand (handbalance) men jeg har valgt at  dele Adagio og Acrobalance op i to seperate discipliner da det tildels også er det der er sket i akroyoga miljøet.

Hvis vi tager acrobalance meget bogstaveligt, handler det om balance mens man bibeholder en akrobatisk stilling (især håndstand). Acrobalance indeholder rigtig mange elementer og næsten alle akrobatiske discipliner kunne i princippet kategoriseres herunder.



Hvis vi derimod snakker om partner acrobalance hvor Adagio og håndstand er ekskluderet, står vi tilbage med en skarp afgrænsning af disciplinen. Hvis vi igen kigger bogstaveligt på ordets betydning indikerer partner acrobalance at begge parter balancerer. Vi er nu ude i en forgrening af stillinger der handler om kontra-balance. Altså at der ikke er et menneske der balancerer et andet (som i Adagio) men balancen er en fælles bedrift, selvom konstellation top/bund stadig (tildels) består.


Nogle definerer akroyoga som dét at have en bund, en top (og tit også en spotter) og at bunden ligger med fødderne i vejret. Så kan man jo fundere over om kontra-balancer hører ind under akroyoga disciplinen, men hvis du har været til en workshop eller jam ved du også at du meget hurtigt kommer til at beskæftige dig med en eller anden form for kontra balance.

Kontra-balancer er en fantastisk måde at etablere god kropslig kommunikation og der er en masse udfordringer i manglen på en stationær base og i en stilling der altid bevæger sig. Det handler om at lytte, om at give og tage i balancen og ens success afhænger i lige så høj grad af ens partner som en selv.













Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Siden er et åbent forum for alle der har erfaring eller en mening om akroyoga. Du er mere end velkommen til at formulere din holdning med en respekt og modenhed som kommentar til indlæggene.